Kom i gang med gellack guiden

Posted by GENDA 02-02-2017 0 Comment(s)

Gellack guiden

Gellack UV neglelak er et neglelak produkt, der ligesom ex. shellac, hærder under uv lampe. Resultatet er en hård, glansfuld, flot og meget slidstærk neglelak der holder i ugevis.

 

Hvad skal jeg bruge?

For at komme i gang med at lave flotte negle med gellack, skal du bruge følgende:

  • Basecoat
  • Neglelak, farve, selve gellack
  • Topcoat
  • UV lampe til negle
  • Neglefil eller negle slibeblok
  • Remover (acetone) og cleancer (Isopropylalkohol)
  • Nailpads

Remover bruges til at aftage gellack, shellac, gele, akryl. Du kan ikke fjerne gellack og shellak med neglelakfjerner. Du kan købe desideret remover på flasker, eller du kan anvende acetone, evt. købt i Matas. Cleanser bruges til at affedte og desinficere med. Ligesom remover kan du købe decideret cleanser på flasker, eller du kan anvende isopropylalkohol, evt. købt i Matas.

 

Om basecoat

Ligesom med almindelig neglelak er det afgørende at neglelakken hæfter godt på neglen. Basecoat er en slags mekanisk lim. Den hæfter til neglen ved at udfylde de små riller, huller og ujævnheder i neglepladen. Basecoat fås i to slags: En almindelig basecoat og en rubber basecoat. På nogle negle hæfter rubber basecoat bedre end almindelig basecoat.

 

Skal jeg bruge negle primer?

Nogle negle er naturligt en smule mere fedtede end andre. Her kan det være svært kun at hæfte med basecoat. En primer kan give bedre hæftening. Primeren virker ved, at den påvirker pH værdien på neglens overflade. Det bevirker, at basecoat "suger" sig bedre fast til neglen. Lidt som du kender det fra folie på en glat overflade. Langt de fleste oplever at en basecoat er tilstrækkeligt.

 

Neglefilen og slibeblokken

For at få den optimale hæftning af en akryl, gele, shellac, gellack neglelak etc. er det vigtigt at neglen er en smule ru. Det er jo fordybningerne der skal gøre at basecoaten hæfter rigtig godt. Overfladen på neglene skal derfor slibes med en fin neglefil korn 180 eller 240 for at blive matteret. Den hvide slibeblok er også ideel til at mattere neglen. Se filene her.

 

Selve neglelakken - gellack shellac.

Oven på basecoat lægges en neglelak. Det kan være en klar neglelak med glimmer, eller en farvet lak. Du kan vælge imellem over hundrede forskellige farver. Se alle farverne her.

 

Hvad er topcoat?

Topcoat er en slags "over lak". Den lægges oven på selve gellack, shellac og giver en hård, glansfuld og stærk overflade. Samtidig fremhæves farverne. Topcoat fås også i en mat udgave. Resultatet med matte topcoat er en flot mat farve. Topcoat fås i en topcoat der skal affedtes efter hærdning og en no wipe topcoat som ikke skal affedtes efter hærdning.

 

Remover og cleanser

Det er vigtigt at affedte neglen, inden der lægges akryl, gellack, shellac, gele. Det gør du med isopropylalkohol. Samtidig desinficeres overfladen også så man undgår neglesvamp. Hygiejnen er vigtig. Du kan vælge at købe decideret cleanser på flaske. Isopropylalkohol gør det samme job. Isopropylalkohol kan købes i ex. Matas.

Remover er det samme som acetone. Gellack, shellac er soak-off produkter. Det betyder at de kan opløses og skrabes fint af. 

 

Nailpads

Nailpads er små bomulds puder, som kan vædes i remover eller cleanser. Se nailpads her.

 

Negle uv lampen

Almindelig neglelak som du kender det fra essie neglelak, depend eller andre mærker, hærder ved en fordampning. Shellac og gellack hærder i uv lys. Du skal bruge en negle uv lampe til at hærde din gellack neglelak. Der er flere forskellige lamper at vælge imellem. Du kan se udvalget her.

 

Negleolie og neglepleje

Slibning af negle, brug af acetone og alkohol kan udtærre neglebånd, neglerødder og huden omkring neglene. Brug negleolie for at blødgøre og pleje.

 

Kunstige negle - falske negle

Hvis dine egne negle ikke har den længde du ønsker, kan du forlænge neglene med akryl, gele eller builder gel. Du kan også vælge at lakere kunstige negle, falske negle med gellack og shellac og lime dem på. Du finder kunstige negle her. Du kan læse mere om builder gel her.

 

Andre negleprodukter

Der er en række andre negle produkter der kan være praktiske at anskaffe sig:

  • Rosenpinde eller neglespartel til afskrabning / aftagning af gellack
  • Pumpeflasker til kemikalier
  • Neglebånd - neglebåndskniv / klipper

 

Neglekursus

Du kan tage forskellige neglekurser som lærer dig hvordan du skal lave akryl negle, gelenegle, shellac, gellack o.s.v. Her lærer du både hvordan produkterne skal anvendes og om sikkerhed for både dig og dine kunder i neglesalon eller negleklinik. Som negletekniker lærer du også at anvende og håndtere produkterne rigtigt og forsvarligt.

 

MSDS og CPNP

Til negleprodukter er der MSDS dokumenter. Her angives hvilke indholdsstoffer der er i produkterne, sikkerhedsrisici, hvordan produkterne håndteres forsvarligt og bortskaffes forsvarligt.CPNP er et Europæisk register for kemikalier og produkter med kemikalier og de ansvarlige virksomheders kontaktinformationer.