Negle file og buffere

Posted by GENDA 05-01-2017 0 Comment(s)

Neglefile

Er der forskel på filene?

 

Du har sikkert stødt på forskellige negle file. Nogle file er sorte, andre zebrafarvede. Nogle er buede og andre er lige. Nogle er tykke og nogle er tynde. Fælles for alle negle file er, at små slibekorn som er hårdere end dine negle, skal slibe neglen i form, fjerne gel eller måske kun mattere neglepladen for at få bedre hæftning af ex. basecoat.

 

Den traditionelle sorte fil

Slibepapiret på sorte file – når vi taler kvalitetsfile - er lavet af karbid. Karbid er en kemisk forbindelse mellem kulstof og et andet grundstof som metal, bor eller silicium. Disse slibekorn bliver næsten hårde som diamant, Og er derfor velegnet til alle slags negle.

Den traditionelle Zebra fil

Slibepapiret på zebra file er også, ligesom de sorte file, lavet af karbid. Dog er filen efterfølgende behandlet med et ikke vandopløseligt zink pulver/pudder. Deraf får zebrafilen sit lyse udseende og zebra strukturen kommer af, at man kan se det sorte slibepapir igennem zink pulveret. Zinkpulveret får funktion af en slags smørelse, som reducerer gnidningsvarmen når filen filer. Samtidig har slibestøvet fra neglene også sværere ved at ophobe sig i filen, da den jo i forvejen er fyldt med zinkpulveret.

Grovheden - GRIT.eller KORN

Der er forskel på hvor grov en fil er. Grovheden betegnes med ordet GRIT eller korn. En fil med grit 100, eller korn 100, er grovere end en fil med grit240/korn 240. Jo lavere tal, jo grovere er filen altså.

 

Mellemlaget.

Kornene som sliber, er pålimet et papir. Papiret er herefter pålimet et mellemlag. Mellemlaget kan være af pap, træ, plastik eller fast skum. Tykkelsen og hvad mellemlaget er lavet af, har beetydning for hvor fleksibel og holdbar den er. En meget stif fil, på træ mellemlag er ikke let at slibe en rund negleplade med. En fil med mellemlag af pap, har det med let at knække i slibepapiret. En fil med det helt rigtige skummellemlag er holdbar og alligevel fleksibel, så den kan runde på neglen.

 

I vores sortiment fører vi en fil med et meget tykt mellemlag. Denne fil filer ikke bedre. Men den er nemmere at holde om, når man skal arbejde meget med filen. På den måde beskyttes ens egne negle og hus på fingerne bedre. Alternativt kan man tape sine file, i den ende hvor man holder.

 

 

Vandbestandigheden

En kvalitetsfil kan tåle vand. Limen der er brugt skal være vandbestandig og mellemlaget skal være af et skummateriale som ikke suger vand. Sådan en fil kan skylles og rengøres. Dette er vigtigt for hygiejnen, da bakterier jo sætter sig imellem de små slibekorn.

Etiketter: korn grit neglefile