Om falske vipper

Posted by GENDA 05-01-2017 0 Comment(s)

Der findes mange forskellige slags kunstige øjenvipper. Ud over selve designet adskiller de sig også på materialevalg og hvordan de er produceret. Alt dette er med til at give vippen en egenskab.

Fremstillingen:

 

De kunstige øjenvipper fremstilles på tre forskellige måder.

Maskinfremstillede

Håndlavede

Delvis håndlavede

 

 

MASKINFREMSTILLEDE VIPPER

Disse vipper er maskinlavede. De er enten "syet" eller støbte i en form for plastik. Fordelene er først og fremmest en meget lav fremstillingspris og at alle vipperne er fuldstændig ens. En anden fordel kan være, at der kan fremstilles vippe modeller som ellers ikke ville være muligt, med andre fremstillingsformer. Det kan ex. være længden, eller måden de enkelte vippehår krydser hinanden, eller farven på vippen. En maskinlavet vippe er oftest også meget formstabil, og stivere.

 

DELVIS HÅNDLAVEDE VIPPER

Delvis håndlavede kan også kaldes "hånd arrangerede vipper". Vippen fremstilles ved, at fibrene er færdiglavet i en bestemt længde. Herefter arrangeres de enkelte hår manuelt, efter en tegning, oven på et smalt stykke tape, for at holde dem på plads. Når hårene er placeret, limes et lag nylon tråde hen over, hvorved hårene limes sammen og holdes vast på deres position. Fordelene er at vipperne kan laves ret store, med lange vippehår, at udvalget af vipper er stort. Der kan jo fremstilles et hav af forskellige fremstillingstegninger og der kan kombineres forskellige længder af fibre, farve og tykkelser. Da vippehårene er limet imellem to lag tråde, er vipperne forholdsvis solide, og kan tåle afkortning, bukning og at man rykker lidt i dem.

HÅNDLAVEDE VIPPER

Håndlavede vipper er bundet/knyttet rundt om en vippetråd. Hver eneste vippe, bindes manuelt og trimmes herefter. Resultatet er et meget naturligt look, som vil falde godt ind i dine egne vipper. Vippen er forholdsvis tidskrævende at fremstille, og prisen er derfor ofte noget højere. De håndlavede vipper er klart de mest solide. 

De er ofte også de mest fleksible, da mængden af lim, på selve vippetråden, for at gøre vippen solid, er noget mindre. Det er jo heller ikke nødvendigt med flere vippetråde, for at holde vippen sammen, som ex. ved den delvis håndlavede vippe. En fuldståndig håndlavet vippe er solid, så længe der ikke klippes for meget af den. De enkelte vippe hår er så solidt bundet til tråden, at det er stort set umuligt at rykke dem af. De kan tåle at man fjerne limen igen, som ofte er en lidt hård behandling af vippen, og de kan endda vaskes og tørres. Vippen kan derfor i højere grad genbruges flere gange.

 

MATERIALERNE

Vipperne kan være kunstige fibre, eller ægte hår. Ofte er vipperne af ægte hår lavet af mink, ræv eller menneskehår. De kunstige fibre, fås i mange forskellige kvaliteter. De bedste af de kunstige fibre, er meget, meget gode, og ligner og opfører sig som ret tæt på de ægte vipper. Mink hår har især en fordel ved at være en anelse stivere end ex. menneskehår og kunstige fibre (med mindre vi taler plastik). Derfor kan disse vipper laves meget lange og fyldige. Menneskehår er tyndere end mink. De minder meget om dine  egne vipper og er bløde og fleksible.

Etiketter: vipper øjne makeup